lørdag den 1. oktober 2011

Dyrlægen og krea Ta-Da

Jeg så er endnu en dag gået, og sikke en dag...
Dagen startede med en skøn tur rundt i Skive by sammen med 20 skønne hunde og deres førere, vi var på socialisationstur med hvalpene, jeg som aspirant. Da jeg kom hjem måtte vi en tur forbi dyrlægen med katten, da den i går aften viste sig at have blod i urinen, øv øv... Så 1400 kr fattigere vendte vi hjem med en kat som skal have penicillin og smertestillende de næste 10 dage, specialkost og så går det forhåbentligt over af sig selv. Ellers kan de 1400 kr nemlig ikke gøre det, så skal der opereres:(

Her til aften har jeg så kastet over en af mine krea To-Do's, nemlig at få lavet mine sættekasser færdige, og her er resultatet:


(hvad sker der for billedet?, jeg kan simpelthen ikke få det vendt om)




Jeg synes de er blevet rigtig fine, og glæder mig til at få dem hængt op imorgen :) Imorgen drager vi også lige en tur til Holstebro, der er nemlig 15 års fødselsdag i Maxi Zoo, og de har billigt kattegrus, tilbud på specialfoder til vores bette patient (som desuden er gået fra 5 kg i maj da den var indlagt, til nu 6,7 kg. Han er sgu en halvstor krabat må man sige, og vi blev beordret til at han ikke måtte tage mere på nu) samt en masse andre lækre tilbud :) Nå jo, og så har de garn i Bilka, så der skal vi da også lige ind forbi ;)

Og så skal der ellers gøre noget meget seriøst ved huset, det er blevet noget så forsømt den sidste uge, overskuddet har været i minus. Det er hårdt at starte på noget nyt, og lige meget hvor dejligt det er, at komme i gang, må jeg indrømme at det tærer på krafterne at startet på en skole :)

Det sidste billede jeg vil vise, er første del af en uro jeg vil til at lave. (ja ja, det var endnu et nystartet projekt, men jeg har erfaret at jeg ikke har haft ro til mine freestyle projekter i denne uge, så nu kører jeg lige på efter en meget simpel opskrift på blomster :))

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor er sætterkasserne bare blevet fine!

    SvarSlet
  2. Mange tak Anja, og hvor er det bare skønt at du kommenterer på mine indlæg.. Dejligt at der er en der kigger med :)

    SvarSlet