mandag den 26. september 2011

Løntilskud...

Så startede jeg i løntilskud, skønt at komme i gang, og hvor er de bare søde og dejlige ude på skolen, både lærere og elever... MEN.. for søren hvor er det bare hårdt at skulle afsted kl 6.35 når man plejer at sove til ved 9-10 tiden hver dag :) *Gaaaab*

Det er simpelthen fantastisk at få bekræftet, at det der er det her jeg gerne vil. Det er vidunderligt at faktisk glæde sig til at skulle derud imorgen.. :D

Derudover er der ikke meget nyt herfra.. Jeg har gang i usandsynligt mange forskellige ting for tiden, lige en hurtig krea TO-DO liste ser således ud:

-bestemme og skære de sidste papirer til mine to sættekasser
- male skammel færdig og påsætte tapet
- male toiletmøbel
- male skænk i entré
- montere nøgleugle til hende her
- hækle mine to "freestyle" projekter færdig
- hækle mobil-etui til min veninde
Derudover har jeg vidst en 3-4 hæklerier til at ligge som jeg er startet med, men ikke har fået monteret eller færdiggjort, jeg er en nød til at starte projekter igen og igen uden at gøre dem færdig.. IHH!!

Nå, men nu vil jeg forberede mig til samtale på a-kassen imorgen, mens jeg ser det sidste af et yderst spændende afsnit af Grey's anatomy!!

Hav en fantastisk aften..

lørdag den 24. september 2011

Lidt hæklerier...



Så fik jeg endelig hæklet lidt igen. På første billede er det en ugle til min kusine (6 år). Jeg passede hende i sidste uge, og hun ønskede sig en hæklet ugle fra bogen Amigurumi. Jeg har dog forsøgt at lave den 3 gange, og den bliver bare ikke ordentlig. Derfor har jeg nu lavet en af de tidligere afprøvede ugler, og så må jeg bare håbe at det passer hende trods det anderledes udseende :) Den har fået en nøglering i, så den kan hænge på hendes skoletaske eller hvor hun nu synes :)

Efter færdiggørelsen af den, er jeg nu gået igang med et lille freestyle projekt. Jeg så nemlig et sødt hækle tøjdyr i en børneforretning, og nu er jeg så startet på sådan en, eller i hvert tilfælde bliver den stærkt inspireret af den, nok ikke helt magen til ;) Og hvem ved, det kunne jo være der kom en lille DIY ud af den, så andre også kan få glæde af den hvis de ønsker :)

Hav en god nat derude :)

tirsdag den 20. september 2011

wauw nogle farver...


Jeg har lige deltaget i denne give away.

Farverne er fantastiske, og passer lige ind i min smag for tiden, så jeg krydser fingre fra nu af og til d. 30. Oktober.

Ellers har jeg gang i lidt forskelligt herhjemme, men det kommer på senere, når det er færdigt. Også her kommer i til at se at de her farver bare lige er mig ;)

Hav en god dag derude..

torsdag den 15. september 2011

der krydses fingre...

Så håber jeg blot at situationen i Danmark bliver bedre...

Jeg har lige været ude på min kommende løntilskudsskole i dag, de er super søde, men må indrømme at selve princippet går mig lidt imod... Jeg skal arbejde 37 timer derude, hvilket jo er som et job jo plejer at være, meeeen de har bare ikke 37 undervisningstimer til mig, så jeg skal blive på skolen i 3 timer hver dag, og her kan jeg jo... hmm... ja... øh kopiere for de andre lærere samt gå gangvagt i alt hvad der ligner pauser + morgenvagt, for noget skal jeg jo have tiden til at gå med! FEDT! (eller ikke nej). Derfor håber jeg nu at vi kan få "et nyt" Danmark, jeg kunne altså meget godt bruge et job NU!!

Det er straffen jeg har fået for at efterleve politikernes råd til ungdommen gennem de sidste år. Jeg er gået direkte gennem uddannelsessystemet, uden nogle former for pauser under min uddannelse. Jeg gik direkte på gymnasiet efter folkeskolen og derefter direkte på seminariet. Jeg har ikke taget noget der ligner fjumreår..(staves det sådan?). Jeg ventede længe og forgæves på et brev fra Bertel Haarder, da jeg jo gjorde som han sagde...
Da jeg så startede på seminariet blev vi nærmest garanteret job allerede inden vi startede, der var nemlig mangel på lærere overalt, og de stod i kø for at få fat i os. Denne fremtidsudsigt ændrede sig dog en del i løbet af uddannelsen, og på 3. år begyndte det at se sort ud, hvad gør man så? Tjoh man tager da nogle fagkombinationer som der ikke var mange på seminariet der havde, og derfor valgte jeg musik (selvfølgelig med stor interesse herfor også!), nu var jeg garanteret job, for når man havde musik kunne man vælge og vrage mellem stillingerne, men hov...
Som bekendt står jeg nu her, jobløs og på vej i 37 timers løntilskud (+ 2 timers transport med offentligt transport dagligt) som skal udføres ved siden af min aktive jobsøgning og mine normale "pligter" på jobcenteret.. ØV!!!! Nå ja, og så kan jeg iøvrigt ikke have "mit" kor, for jeg har kun 30 ugers supplerende dagpenge..
(og jeg som har forsøgt at beholde en meget positiv holdning til arbejdsløshedssystemet, nu fik i lige en gang mundlort herfra, vi kan vel alle have irriterende dage?)


Der bliver sendt 10 ansøgninger imorgen, det er helt sikkert, jeg kan jo ikke blive ved med at gå herhjemme og trille tommelfingre.

Hav en fortsat god valgaften derude!

mandag den 12. september 2011

Træning

Så startede jeg som træneraspirant i dch skive. Jeg kan allerede mærke at det bliver godt, og jeg glæder mig til næste gang:)

Det bliver desværre ikke til meget krea for tiden, men håber snart at kunne finde lidt tid til det igen.

Jeg har også fået tildelt en skole til mit forestående løntilskud, og jeg skal til samtale derude på torsdag, et spændt på at høre mere.

Sov godt alle.

fredag den 9. september 2011

Så er der kage...






Så er der bagt kage til familiedag imorgen, det blev til 3 stk... Der er en brownie, æblekage og kanelkage. Kanelkagen skal have en kaffeglasur på imorgen, og så skal den også lige pyntes lidt :D (ingen kage uden pynt... Så det står også klar

Jeg fik øvet med koret den anden dag, det gik faktisk ganske fint trods lidt forvirring og manglende planlægning, fra undertegnede. Jeg havde ikke planlagt noget opvarmning, da jeg bare regnede med at vi skulle hyggesynge et par enstemmige sange, og bruge resten af tiden på at snakke om korets normale øveaftener osv, men der var ikke meget snak i dem, de ville bare synge. Jeg har så imidlertid fundet ud af, at jeg desværre ikke kan blive ved med at undervise dem, da a-kassens regler forhindrer mig i det så længe jeg er arbejdsløs... ØV!!!

Nå, men nu vil jeg finde nål og garn til et nyt og meget spændende hækleprojekt, som jeg regner med at påbegynde til familiedag imorgen. (er spændt på om der kommer noget ordentligt ud af det :D)

Sov godt derude..

tirsdag den 6. september 2011

Imorgen går det løs..

Så er det imorgen jeg har første øveaften med mit kor.. Jeg er godt nok spændt på hvordan det dog skal gå.. PYHHH!!!
Jeg synes overhovedet ikke jeg er klar på nogle måder, så håber de kan fikse mig et klaver som jeg kan øve på imorgen eftermiddag, så jeg kan blive helt klar.

Jeg har i dag oplevet en mulig forhindring hvad angår det job dog, nemlig at jeg kun kan få 30 ugers supplerende dagpenge fra a-kassen, hvorimod jeg jo har 104 uger fuldtids dagpenge, det giver meget dårligt mening synes jeg, da de jo netop skal betale mig mindre idet jeg har et job.. Jeg glæder mig til mødet på a-kassen d. 13. så jeg kan få et endeligt svar, for jeg kan jo ikke leve af 2 timers arbejde i ugen efter de 30 uger hvis jeg ikke har været så heldig at få job inden. Det er sgu forvirrende med alt det arbejdsløshed.

mandag den 5. september 2011

Tadaaa :)


Så blev gaven til imorgen færdig.. Jeg ville egentlig have en svamp i midten, men da jeg ikke har bestemt længden på nogle af snorene (så kan de nemlig selv tilpasse det til rummet den skal hænge i), har jeg bestemt mig for at der ikke kommer noget der alligevel.. Beklager for billedkvaliteten, men det er ikke nemt at tage et godt billede så sent på døgnet, og slet ikke når man så ikke har et sted at hænge den... Såhh i må tage det som den er :)
Uglerne er efter denne opskrift.. (igen igen igen... Jeg elsker simpelthen den side :) )

Nu håber jeg bare at den kan bruges til den bette ny :)

Barselsgave...


Jeg har gang i en barselsgave til en veninde.. Her ses en del af den... Opdatering kommer når den er færdig.. :)

lørdag den 3. september 2011

Bryllupskage og lidt andet sjovt ;)



Der har været lidt stille her på bloggen, og det skyldes at de sidste dage er gået i kage, bogstaveligt talt.. Jeg har nemlig lavet en bryllupskage til i dag :) Kagen måler ca 50 x 70 cm, så det er en ordentlig kaloriebombe :)
Brudens ønske var en stor firkantet kage, så det fik de :) Den indeholder lyse vaniliebunde, hindbærmousse og limemousse, smurt op med nutellasmørcreme og pyntet med fondant.. glæder mig til at smage den i aften :)


Hele kagen

Nærbillede af pynten


Sidste weekend var jeg jo på tur (til Fur) sammen med nogle veninder, om aftenen da vi havde fået godt med rødvin og vi snakkede, blev vi enige om at et hækleevent, så vi lavede lidt pynt til en fiiin skulptur på øen :)

Er hun ikke lækker?

Nå, men nu vil jeg få ordnet negle til i eftermiddag :) God dag til alle derude..