torsdag den 15. september 2011

der krydses fingre...

Så håber jeg blot at situationen i Danmark bliver bedre...

Jeg har lige været ude på min kommende løntilskudsskole i dag, de er super søde, men må indrømme at selve princippet går mig lidt imod... Jeg skal arbejde 37 timer derude, hvilket jo er som et job jo plejer at være, meeeen de har bare ikke 37 undervisningstimer til mig, så jeg skal blive på skolen i 3 timer hver dag, og her kan jeg jo... hmm... ja... øh kopiere for de andre lærere samt gå gangvagt i alt hvad der ligner pauser + morgenvagt, for noget skal jeg jo have tiden til at gå med! FEDT! (eller ikke nej). Derfor håber jeg nu at vi kan få "et nyt" Danmark, jeg kunne altså meget godt bruge et job NU!!

Det er straffen jeg har fået for at efterleve politikernes råd til ungdommen gennem de sidste år. Jeg er gået direkte gennem uddannelsessystemet, uden nogle former for pauser under min uddannelse. Jeg gik direkte på gymnasiet efter folkeskolen og derefter direkte på seminariet. Jeg har ikke taget noget der ligner fjumreår..(staves det sådan?). Jeg ventede længe og forgæves på et brev fra Bertel Haarder, da jeg jo gjorde som han sagde...
Da jeg så startede på seminariet blev vi nærmest garanteret job allerede inden vi startede, der var nemlig mangel på lærere overalt, og de stod i kø for at få fat i os. Denne fremtidsudsigt ændrede sig dog en del i løbet af uddannelsen, og på 3. år begyndte det at se sort ud, hvad gør man så? Tjoh man tager da nogle fagkombinationer som der ikke var mange på seminariet der havde, og derfor valgte jeg musik (selvfølgelig med stor interesse herfor også!), nu var jeg garanteret job, for når man havde musik kunne man vælge og vrage mellem stillingerne, men hov...
Som bekendt står jeg nu her, jobløs og på vej i 37 timers løntilskud (+ 2 timers transport med offentligt transport dagligt) som skal udføres ved siden af min aktive jobsøgning og mine normale "pligter" på jobcenteret.. ØV!!!! Nå ja, og så kan jeg iøvrigt ikke have "mit" kor, for jeg har kun 30 ugers supplerende dagpenge..
(og jeg som har forsøgt at beholde en meget positiv holdning til arbejdsløshedssystemet, nu fik i lige en gang mundlort herfra, vi kan vel alle have irriterende dage?)


Der bliver sendt 10 ansøgninger imorgen, det er helt sikkert, jeg kan jo ikke blive ved med at gå herhjemme og trille tommelfingre.

Hav en fortsat god valgaften derude!

2 kommentarer:

  1. forstår virkelig din frustration!! og min historie ligner din på mange måder. Også jeg ræste gennem uddannelsessystemet - meget autoritetstro... og endte uden arbejde...men jeg fandt dog noget til sidste, selv om det krævede endnu en uddannelse...det kan lykkes, og jeg krydser fingre for dig!!

    SvarSlet
  2. Mange tak.. Selvom at det er en ringe trøst at andre har oplevet det samme, er det nu rart nok at vide, så er man jo ikke helt alene om det...
    Jeg synes så også at det er lige vel hurtigt at de smider mig i løntilskud, jeg har "kun" gået ledig i 2 måneder. Jeg tror måske ikke det er os som rent faktisk har taget en uddannelse, som de skal have så travlt med at smide ud i aktivering forskellige steder. Jeg har jo ikke gået på skole i 4 år fordi jeg gerne vil gå hjemme nu, så jeg skal nok være aktiv i min jobsøgning, de skal ud og have fat i de unge uden uddannelse osv...

    Ja man skulle måske alligevel have haft sit navn på listen igår ;)

    SvarSlet