søndag den 7. august 2011

Nyt hjem..

Ja i dag er den blå hæklefant fra igår flyttet hjemmefra, den bor nu hos vores venners søn på 1,5 år. De har været så utroligt søde at låne os deres bil, da vores egen blev påkørt for 1 måned siden, så jeg synes da lige at han skulle have en lille ting :) De har desuden været så super skønne, søde, dejlige og helt udover alle grænser fantastiske og låne os den helt indtil november hvor vi får vores egen - Er det ikke vildt? Tænk at der findes så dejlige mennesker.

Vi har købt (lige om lidt i hvert tilfælde, papirerne bliver lavet til imorgen) en ny KIA Picanto 2011, så vi skal for første gang ud og have en helt ny bil, det bliver skønt :) Nu håber vi bare at uheldet vender for os, vi havde en bil der stod af i januar, den næste i marts hvor vi så købte ny, den nåede vi lige at have i 3 måneder før en klovn bankede op bagi den. Så fik vi jo heldigvis lov til at låne vores venners, men en dag jeg var til fødselsdag hos en veninde var der lige en lastbil der slæbte den 3 meter hen af vejen og skubbede den op på fortorvet - typisk... Nu er den dog fikset ( på deres regning) og kan køre derudaf igen :)

Jeg er i dag startet på nye hæklefanter, da jeg har fået en bestilling på sådan et par stykker, så der er arbejde igen :) Det er skønt at have noget at bruge tiden på her imens jeg går arbejdsløs (færdiguddannet fra før sommerferien). Jeg er også super glad for at der er en der vil betale lidt for mit arbejde, for det er stramt med økonomien når man har karenstid hos a-kassen, og derfor ingen indtægt fra 1. juni til 1. september.

For at toppe det hele af, døde min telefon i dag under en samtale med min mor, den gik simpelthen i sort og kan nu hverken lade eller tænde, den er bare død. Så den må ind til reparation for 2. gang... ØV!!!... Heldigvis har jeg været så heldig at låne kærestens indtil jeg forhåbentligt kan få en lånetelefon imorgen, jeg venter nemlig måske besked om jobsamtale (7-9-13, kryds fingre for at de ringer!!) imorgen og de skal ringe med biltilbuddet, så jeg kan ikke rigtig undvære den.

Nå, men det var lige et "tudeindlæg" her fra mig, sov godt derude :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar