mandag den 15. august 2011

Sikke en weekend...

Ja der har ikke været meget tid til at blogge her i weekenden, vi passede nemlig min venindes 4 dejlige piger fra fredag til søndag :) De er i alderen ½, 4, 5 og 7 år, så det var noget af en mundfuld for os to herhjemme, men det var super hyggeligt :) Så i dag har jeg dovnet den hele dagen. Det er dog også blevet til en smule hækleri, og 1 øre, 2 øjne og en montering, er den næste hæklefant færdig :) Jeg glæder mig til at vise den frem herinde.

Imorgen står den på første jobsamtale på jobcenteret, jeg er spændt på at høre hvad de har at sige dernede, for det er jo svært at søge 2 jobs i ugen, når der nu ikke er så mange tilgængeligt. Jeg holder dog humøret oppe, og forholder mig positivt til det hele, det kommer man nu engang længst med, og de vil jo bare hjælpe mig i et job :)

I fredags var en veninde og jeg på marked, og her fik jeg købt nogle skønne skønne ting, men i min træthed ovenpå weekenden, orker jeg ikke lige finde kameraet og tage billeder i aften, så det må i have til gode lidt endnu :)

God aften til alle :)

Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar